Ordliste
200 m
Banecykling. Rytteren er altid på maksimal hastighed, når stopuret starter. Det vil sige, at han har halvanden bane til at accelerere, og han fuldfører de sidste 200 meter ved maksimal hastighed.
At holde igen
Refererer til en rytter, der gemmer sine kræfter til senere i løbet. Rytteren tager ikke effektivt del i udbrud.
At køre i den røde zone
Kørsel over et sikkert indsatsniveau. Et længere ophold i den røde zone kan føre til, at rytteren rammer muren.
At lukke hullet
At indhente en gruppe bagfra.
At sætte sig op
At sænke farten pludseligt.
At tage føringen
At rykke frem forrest i gruppen for at beskytte de andre ryttere mod vinden. Flere føringer i træk gør det muligt for hvet medlem i gruppen at yde en mindre indsats end en enlig rytter.
At udbygge føringen
Refererer til en rytter, der formår at øge forspringet til sine forfølgere.
Bjergrytter
En rytter hvis fysiske kvaliteter udtrykkes på lange stigninger. Det gælder også for en bakke eller et bjergpas, der giver point til ranglisten for bjergryttere.
Den grønne trøje
Tildeles den rytter, der fører ranglisten for pointryttere. Pointene tildeles på mållinjen og for indlagte spurter.
Den gule trøje
Den højeste ære som tildeles den rytter, der fører den generelle overordnede rangliste.
Den hvide trøje
Den rytter der fører klassementet for unge ryttere (under 25 år).
Den prikkede trøje
Den rytter der fører klassementet for bjergryttere. Point gives til de første ryttere på visse udvalgte stigninger.
Det rigtige valg
Den udbrydergruppe, som i længst tid ligger forrest.
Efterladt rytter
Rytter efterladt af hovedfeltet.
Elastik
Refererer til en rytter, der lades tilbage flere gange af en gruppe, men som altid formår at indhente gruppen.
Etapeløb
Løb der køres over flere dage.
Fighter
Rytter som angriber meget tidligt i løbet for at se, om han har en chance. Hans egenskab som sprinter eller bjergrytter gør ham ikke i stand til at konkurrere med de bedste.
Flamme rouge
Indikerer løbets sidste kilometer.
Forreste del af feltet
Gruppe af ryttere der placerer sig diagonalt for at beskytte sig mod vinden. Den første rytter kører til den side af vejen, hvor vinden kommer fra, og de andre ryttere placerer sig diagonalt på tværs af vejen for at få så meget beskyttelse som muligt mod vinden.
Gear
Dette er forholdet mellem antallet af tænder på for- og bagkædehjulet. Jo større forholdet er, desto større afstand tilbagelægges med en omdrejning med pedalen.
Grupetto
Gruppe af ryttere, der dannes bagest i løbet under bjergetaper. De har intet håb om at vinde, så de går sammen for at gennemføre etapen inden for tidsgrænsen.
Holdkammerat
Rytter, som arbejder for en holdkaptajn.
Holdkaptajn
Holdets bedste rytter, enten på grund af hans fysiske evner eller hans plads i klassementet.
Holdtidskørsel
Holdet kører alene mod uret og skal nå mållinjen så hurtigt som muligt og med et tilstrækkeligt antal ryttere.
Hovedfelt
Hovedgruppen af ryttere under et cykelløb.
Individuel enkeltstart
Rytteren kører alene mod uret og skal nå mållinjen så hurtigt som muligt.
Keirin
Banecyklingsbegivenhed der har sin oprindelse i Japan. Løbet begynder med et hovedfelt af ryttere, der følger efter en motorcykel, hvis hastighed gradvist øges til 45 km/t. Motorcyklen kører til siden omkring 700 meter før mål for at give plads til slutspurten.
Kollaps
Komplet udmattelse, som skyldes en forceret indsats efter at have ramt muren eller ved at ramme muren flere gange. Det kan også skyldes utilstrækkelig indtagelse af mad. Rytteren vil lide et betydeligt tidstab til sine rivaler.
Landevejsløb
En landevejsetape betegner en etape, der ikke er en tidskørsel, uanset terrænet.
Lead-out-rytter
Rytteren, der indleder den afsluttende spurt som hjælp til holdets sprinter.
Musette
En skuldertaske med mad og drikke til rytterne. Den uddeles cirka midt i løbet på en forudbestemt madstation.
På hjul
At lægge sig på hjul hos den forankørende rytter for at drage fordel af hans slipstrøm.
Prolog
Løb mod uret der køres som åbning til et etapeløb.
Puncher
Rytter der foretrækker bakket terræn. De kan især godt lide korte, stejle stigninger.
Ramme det rigtige udbrud
Dette betyder ikke at gå glip af et afgørende udbrud.
Ramme muren
Kroppens måde at fortælle rytteren, at han har nået sin grænse. Reageres der på dette, vil rytteren hvile et øjeblik; ignoreres dette, vil rytteren til sidst kollapse.
Rotte
Rytter der aldrig tager føringen.
Sidevindskørsel
Når der er sidevind, spredes de forreste ryttere i hovedfeltet ud diagonalt på tværs af vejen. Sætter den forreste del af feltet pludselig farten op, oplever rytterne bagved ofte, at de ikke længere er beskyttet mod vinden. Så er det meget svært at holde tempoet, og hovedfeltet bliver delt i en eller flere grupper.
Sportsdirektør
Holdstrategen, som følger løbet i en bil og giver instruktioner til sine ryttere.
Spring
Et pludseligt temposkift, som efterlader modstanderne bagude.
Sprinter
Rytter der tilbringer næsten hele løbet inde i hovedfeltet, godt beskyttet mod vinden, og som yder sin indsats til allersidst i løbet i håb om at bruge sin fart til at vinde i slutspurten.
Sprintertog
På de sidste kilometer føres sprinteren frem af sine holdkammerater, der placerer sig forrest i hovedfeltet. Hver rytter yder en god indsats og kører så til siden, indtil der kun er en tilbage: lead-out-rytteren. Han fungerer som affyringsrampe og fører sprinteren frem til slutspurten under de bedst mulige betingelser.
Spurt
De sidste øjeblikke af et cykelløb hvor rytterne accelererer og giver alt, hvad de har, for at blive den første, der kører over målstregen.
Spurt
Banecyklingsbegivenhed med to ryttere. Vinderen er den, der først krydser målstregen. Taktik spiller en stor rolle, da rytterne gerne må stå stille.
Stående
Position der ofte bruges på en stigning, når rytteren ikke sidder på sadlen.
Sukkerkold
Indtræffer, når blodsukkerniveauet er blevet for lavt. Det skyldes dårlig administration af madindtagelse.
Udbrud
Rytter eller gruppe af ryttere, der har lagt afstand til hovedfeltet.
Vandbærer
Holdkammerat, der har til opgave at hente vandflasker i sportsdirektørens bil og dele dem ud til holdets andre ryttere.
Vandflaske
Giver rytteren mulighed for at drikke.
Voldsom acceleration
Når der accelereres meget voldsomt.
Wheelsucker
En rytter, som ligger på hjul af rivalen og nægter at tage føringen.